Johan C Sulkjær fortæller (i sin bog fra 1923) følgende anekdote om gl. Niels Amtrup:

Den ældste Amtrupmand, som Folk endnu ved at fortælle om, er gl. Niels Amtrup; men da det er over 100 Aar siden, han førte sine Krige med Herredsfoged Caspar Møller paa Højris, er det jo al ære værd. Han maa have været en stor Lovtrækker, og Herredsfogden var derfor noget paa Nakken af ham. 

En Dag sagde Caspar Møller, da Niels Amtrup havde indleveret et Indlæg: »De skriver daarligt, Niels Amtrup!« - »Ka dit løs er?« spurgte Niels. »Jo, bevares!« sagde Herredsfogeden. »Ja, men saa er det et te andt!« lød Svaret.

En anden Gang sagde Møller: »Jeg skal sværte Dem saa sort som en Krage, Niels Amtrup!« Men denne svarede: »A ska misæl nok hold Dem a me å swat, Hr. Kammerraad!« - Niels Amtrup førte 19 Processer og vandt de 18. Det kunde Møller ikke lide. Derom sagde Niels Amtrup saaledes: »Den sidst Proces tabt A; men æ Herredsfoged hænd se, å hans Fuldmægtig drownt sæ!«

Da Niels Amtrup blev gammel, og der blev rigtige Prokuratorer, saa han jo nok noget haansk paa dem. Om Øllgaard sagde han f. Eks., at han »ræjnt et møj sårn en Ølkand.« Men Tiden var jo lige godt løben fra ham, og paa sine gamle Dage slog han sig paa mere beskedne og fredelige Sysler; f. Eks. gik han meget omkring og rettede Studehorn.

P. C. Jensen huskede ham som en gammel Mand, der var spøgefuld med et alvorligt Ansigt. P. C. Jensens smaa Søstre vilde godt om til ham og spise Stikkelsber; men han kunde gøre dem hel »fjale« ved at spørge dem, om de ikke vilde bytte Næse med ham. Det vilde de ikke, og det kunde den gamle ikke forstaa; for han havde en vældig stor Næse, saa de kunde jo have gjort en Kongehandel.

Gl. Claus Frandsen husker ogsaa Niels Amtrup; det var en stor Mand, og han saa bøs ud. Claus var ræd for ham. - Niels Amtrup gik i nogle Aar hver Søndag i Rind Kirke - fortæller Claus - det kom af, at han paa sine gamle Dage sad meget og bandt Løb, og alle de Løb, han bandt, gik han om til Rind Præstegaard med, dem købte Pastor Svejstrup. En Dag kom han igen med en Rinkning Løb; men da Svejstrup havde betalt dem, sagde han: Nu er De jo en gammel Mand, Niels Amtrup, hvad vil De nu gøre med alle disse Penge? - »De ska A misæl sæj Dem; Hr. Pastor!« sagde Niels - »om en Moned at er Snejbjerre Markind, aa saa ska di drikkes op hvæ Skjelling!« -  Niels har jo nok syntes, at det ikke kom Præsten ved, hvad han brugte Pengene til. Men Svejstrup opfattede det bogstaveligt, og nu var det forbi med »æ Stuerhied«.

Senere gik Niels Amtrup til Kirke i Snejbjerg, og et af de sidste Aar, han levede - fortalte Thomas Helstrup - havde han sendt Bud efter Pastor Blume, om han vilde komme og tage ham til Alters. Da nu dette var overstaaet, sagde Niels Amtrup: »Tøkkes Di no et, Hr. Pastor, te vi sku ha en bette Pons bågatter?« Det syntes Præsten ikke, og paa Hjemvejen sagde han til Jens Jerrigsen, som skulde køre ham hjem: »Den gamle Mand er davel ikke ved at blive forfalden?« Det mente Jens Eriksen dog ingen Fare, der var for. - Niels Amtrup hørte jo den gamle Tid til, da Folk fastede før Altergangen i Kirken og saa tog Oprejsning ved at tage sig nogle Hybenkradsere i Snejbjerg Kro bagefter. 

Niels Amtrup var født i Rødding i Vildbjerg 1763 og døde i Aftægtshuset ved N. Amtrup 1856.